|
|
Jeg har siden starten i 1999 beskæftiget mig med opstart af et større antal nye virksomheder i det midt - og vestjyske. I et par tilfælde har jeg været med-investor i forbindelse med opstarten, men i de fleste tilfælde har mit engagement været som rådgiver i en kortere eller længere periode.
Min erhvervsmæssige karriere har tidligere omfattet ledelsesopgaver på flere niveauer gennem mere end 20 år hos blandt andet Bang & Olufsen A/S og Hi Fi Klubben i Skandinavien:
I perioden 1984 - 1993 sad jeg som Produktchef hos Bang & Olufsen med ansvaret for audio og akustik programmet. I perioden lancerede vi nye produkter som BeoSystem 2500, BeoLab 8000 og BeoSystem 9000. Fra 1993 - 1995 var jeg Logistikchef med ansvar for den eksterne logistik. I den periode ændrede vi leveringssystemet til et Direct Ordering - Direct Delivery concept med store likviditetsmæssige forbedringer som resultat. I perioden 1995 - 1996 var jeg Direktør for HiFi Klubben i Skandinavien med ansvar for mere end 65 butikker og en omsætning på omkring 400 mill DKK. Endelig har jeg i perioden 1996 - 1999 været Retail Direktør hos Bang & Olufsen med ansvaret for udvikling af det retailkoncept der i perioden sikrede en tilgang af mere end 100 nye butikker hvert år.
Jeg har en teoretisk uddannelse som Akademiøkonom i Udenrigshandel kombineret med en HD i Afsætning og Organisation, og har således det teoretiske grundlag på plads, men min opgaveløsning tager altid udgangspunkt i den praktiske hverdag der er iværksætterens, og som forudsætter mange års erfaring og arbejde med netop nystartede virksomheder.
|
|
|
|
|
|