|
|
|
Vækst er ikke et mål i sig selv. I hvert fald ikke for alle iværksættere. En gammel kinesisk forbandelse lyder: "Gid du må ansætte mere end 100 mennesker". Alligevel er det væksten der belønnes. Det gælder investorerne, det erhvervspolitisk klima, almindelig omdømme osv. Når jeg ser på en ny ide, så vurderer jeg hele oplægget udfra 3 væsentlige overskrifter:
1. Hvad er det unikke i ideen. Det der gør den til noget ganske særligt, og som ingen andre har tænkt før 2. Hvilke muligheder for vækst er der. Kan ideen skaleres op til en større forretning uden omkostningerne tilsvarende skaleres med 3. Hvem er de personer der står bag, og hvad kan de tilføre. Mangler der noget, og hvis det er tilfældet kan det manglende så tilføres og integreres i den eksisterende organisation.
Mange overraskes over hvor vigtig det sidste punkt er. Ganske mange ideer strander på manglende evne/kompetence/vilje til at gøre det nødvendige for at gennemføre dem.
Jeg har været involveret i rigtig mange iværksættervirksomheder, og her har jeg valgt at fremhæve et par eksempler på virksomheder, som ganske fint illustrerer ovenstående punkter.
|
|
Bølgeenergi har et helt enestående potentiale til at blive et nyt industrieventyr i Danmark på linie med det vi har oplevet med den industrielle udvikling af vindenergi.
Forudsætningerne er ved at være opfyldt:
1. Energien er tilstede i bølgerne, og den slipper ikke op 2. Behovet for grøn energi er åbenlys i takt med lagrene af fossile brændstoffer mindskes 3. Stigende politisk opbakning til CO2 neutrale energikilder, ikke bare i Danmark men globalt 4. Teknologien er på plads
Det er baggrunden for vi sammen med Innovation MidtVest i sommeren 2008 etablerede selskabet, DEXAWAVE ApS, med det formål at udvikle en skalamodel af en billig og effektiv bølgeenergi konverter som i løbet af 2010/11 vil blive udlagt i Nordsøen ud for Hanstholm.
Målet er at eftervise, at den teknologi vi har udviklet vil være i stand til at producere el til en pris der kan konkurrere med off shore hav vindmøller som dem der er placeret ved Horns Rev.
|
|
Zippl startede som leverandør af løbecykler til daginstitutioner i Danmark i 2007. Af flere grunde har virksomheden fået en fantastisk succes lige fra starten, og er idag - blot 2 år efter starten markedsleder i segmentet.
Netop det at blive markedsleder i et veldefineret segment har været et vigtigt udgangspunkt for iværksætteren, og midlet til at nå målet har været en kombination af godt købmandsskab og særligt fokus på at levere værdi til de forhandlere der er så afgørende for at nå institutionsmarkedet.
Idag er virksomheden flyttet til Kisdorf uden for Hamburg for at være tættere på det europæiske centralmarked, og har eksport til Norge, Sverige, Holland og Tyskland
|
ProShop Europe A/S er historien om en iværksætter virksomhed der på meget kort tid er gået fra den lille ejerledede virksomhed med en beskeden omsætning i Danmark til en mellemstor virksomhed med egne salgskontorer i Sverige, Tyskland og Dubai. Virksomheden har siden starten vist imponerende vækstkurver, og væksten ser ud til at fortsætte i årene fremover. Bag successen står en ejerkreds der for hovedpartens vedkommende har deres daglige arbejde i virksomheden, og som via en visionær og fokuseret ledelse har evnet hele tiden at udnytte de muligheder der åbnede sig i et vanskeligt marked. Jeg har siden 2005 været formand for bestyrelsen, og har siden 2008 været medejer i selskabet. Se mere på: www.proshopeurope.com
|
|
Base Camp er et ejendomsselskab der har til formål at stille velegnede og fleksible lejemål til rådighed for iværksættere. Et godt eksempel er ejendommen beliggende på adressen: Enghaven 49, 7500 Holstebro. I ejendommen er der idag mere end 10 forskellige virksomheder - store og små - nyetablerede og nogen med flere år på bagen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|