Iværksætterens 11 trin mod målet

Før man starter sin egen virksomhed, så skal man lige spørge sig selv, om den nye ide man har blot er en kopi af noget andre har gjort, eller om det er en ide man virkelig brænder for. Det er min erfaring, at kun det man virkelig brænder for, kan man få til at lykkes. Så det første spørgsmål der skal besvares positivt er: Er det virkelig det her jeg vil, og er jeg parat til at gøre det nødvendige for at få det til at lykkes? Hvis ikke svaret falder positivt ud, så skal man nok fortsætte i det gode og sikre job man har, og at lade den månedlige, faste løn komme til udbetaling som den plejer. Omvendt, hvis svaret er positivt, og beslutningen falder ud til fordel for den usikre tilværelse som iværksætter, så starter arbejdet her.

Langt de fleste iværksættere bliver bedt om at lave en vision for deres virksomhed, og jeg har gennem årene set hundredvis af mere eller mindre vellykkede forsøg på at skabe en meningsfyldt vision for den ide man bygger sin virksomhed på. Men jeg har endnu til gode at se en formulering der har kunnet stå distancen i bare 6 måneder efter virksomhedens start. Og det gælder ikke blot iværksætteren. Selv store, internationale og velansete virksomheder har meget svært ved at formulere en vision for deres virksomhed, som giver mening, og som kan tjene som ledetråd for virksomheden og dens medarbejdere i en periode på mere end få år.

Opgaven for iværksætteren er at stille sig det helt enkle spørgsmål: “Hvilken mening er der med det jeg har planlagt at lave”. Og med mening forståes ikke mange arbejdspladser, rigdom for indehaveren, berømmelse eller lignende. Mening skal her forståes som ønsket om at det man har tænkt sig at lave vil komme til at gøre en forskel:

Vil det gøre verden til et bedre sted at leve
Vil det forbedre vores livskvalitet
Vil det kunne rette op på en social uretfærdighed
Sikre at vi fortsat kan udvikle vores velfærdssamfund, og undgå de farer der truer

Hvis du ikke kan svare positivt på nogle af disse spørgsmål, vil det blive meget sværere at få succes med din nye virksomhed. Jeg siger ikke det ikke kan lade sig gøre, men det bliver sværere, fordi den overordnede mening med det hele vil blive en meget væsentlig drivkraft når dagene bliver lange, lønnen i starten mindre end man havde håbet, og besværlighederne en gang i mellem kan forekomme helt uoverskuelige.

I stedet for en mission med alt det arbejde, ressourcer og penge det indebærer, skal iværksætteren udvikle et mantra for sin nye virksomhed. Og et mantra er i modsætning til en mission, noget der kommer indefra, noget der er udtrykt som en enkel sætning der på en utvetydig måde indrammer hele formålet med virksomhedens tilstedeværelse, og som ved sin enkelhed egner sig til gentagelse igen og igen.

Det gode ved et mantra er, at alle forventer det er kort og let at forstå. Ideelt set burde det ikke være nødvendigt at nedskrive sit mantra, at offentliggøre det i virksomhedens årsrapport, eller at forklare det på nogen måde. I virkeligheden kan man sige, at hvis det er nødvendigt, så er det måske ikke et rigtigt mantra.
Jeg har forsøgt at finde nogen gode eksempler på et godt mantra:

Authentic athletic performance (Nike)
Fun family entertainment (Disney)
We try harder (Avis)
No 1 (Hertz)
Think (IBM)

Mit næste råd er ikke som forventet at få lavet nogen fine planer. Jeg mener, at tiden på at udarbejde avancerede forretningsplaner, komplicerede budgetter med likviditetsoversigt, og store avancerede Power Point præsentationer for spildt på nuværende tidspunkt. Det kommer senere, og selv om tiden til netop dette arbejde kan synes spildt, så slipper iværksætteren ikke for at gøre det. Det skal bare ikke ske nu.
Det betyder at tiden nu er til at bygge en prototype, at skrive en demo software, at udarbejde dit forslag til en hjemmeside, eller at færdiggøre den service du vil tilbyde. Husk, det sværeste ved at være iværksætter er at komme igang. Og ingen har nogensinde fået succes ved at planlægge med at få guld.

Du vil gerne gøre en forskel. Det er en af de vigtigste motivationsfaktorer for de fleste iværksættere, og nu har du lavet en stor del af det nødvendige og vigtige forarbejde der er en forudsætning for at komme videre. Næste store spørgsmål er hvorledes du formulerer din forretningsmodel. Eller sagt på en anden måde:

Hvem har dine penge i deres lommer
Og hvordan får du disse penge over i din lomme

Disse udsagn er måske ikke så virksomhedsøkonomisk korrekte, og de fleste vil måske også udtrykke dem på en lidt anden måde. Men til syvende og sidst er det hvad alle forretningsmodeller handler om. Det første spørgsmål kan også præciseres ved at spørge hvem er dine kunder, og hvad er det for et problem du har en løsning på, og som dine kunder vil betale for. Det andet spørgsmål drejer sig lidt mere om hvordan du får skruet en forretningsplan sammen, som ikke bare får pengene op af lommerne på dine kunder, men også kan gennemføres på en sådan måde, at omkostningen ved at få adgang til disse penge ikke overstiger gevinsten. Med andre ord, - kan du tjene penge i processen.

Når du definerer din kundegruppe, så vær så præcis som mulig. Mange iværksættere er bange for at den definerede målgruppe bliver så snæver, at der bare er en mindre niche tilbage. Men de fleste succesfulde iværksættere er netop succesfulde fordi de i starten har defineret en meget smal og meget specifik kundegruppe, som de til gengæld yder en helt særlig indsats overfor. Senere vokser virksomheden helt naturligt, fordi det ofte viser sig, at den metode man har valgt overfor den snævre kundegrupper, også kan anvendes overfor andre og lignende segmenter i markedet.
Forretningsmodellen skal være til at forstå. Hvis du ikke kan beskrive den i en meget kort sætning på ti ord eller mindre, så må du igang igen. Undgå smarte slogans uden indhold, bare fordi de er oppe i tiden. De holder ikke  længden. Find kernen i din forretning, og udtryk den i en enkel og hverdagsagtig sætning.

Og til sidst. Det er ingen skam at kopiere en andens forretningsmodel. Du har rigeligt at gøre med at udvikle teknologier, markeder, kunder og din organisation, så lad være med at bruge kræfter på at udvikle noget som andre har lavet, og som også vil virke i din forretning. Prøv at finde en virksomhed, som har en enkel og letforståelig forretningsmodel, og som via en vis historik også har vist sig succesfuld.

Dette afsnit dækker jeg andet sted her på hjemmesiden. Jeg vil blot opsummere overskriften over de ganske få plancher du har brug for:
1. Titel, hvem er du og kontaktinformation
2. Hvad er det for et problem du vil løse
3. Hvori består din løsning, og på hvilke punkter adskiller den sig fra alle andre lignende løsninger på markedet
4. Hvordan vil du tjene penge på det, hvem skal betale for din ydelse, hvem skal sælge det, og hvordan
5. Hvad er den hemmelige formel, hvori består det unikke, og har du bevist det virker
6. Hvad er din "go-to-market" strategi, - hvordan vil du nå dine kunder
7. Hvordan ser konkurrencesituationen ud
8. Beskriv din organisation, og særligt vigtige nøglemedarbejdere
9. Financiel beskrivelse og væsentlige nøgletal, helst 3-5 år
10. Nuværende status, hvad du har opnået til dato, og en beskrivelse af hvad dine investeringer skal bruges til, og vhornår du forventer tilbagebetaling sker.

Forretningsplanen er også indgående beskrevet et andet sted her på siden, men lad mig lige opsummere:

Jeg er tilhænger af en kort og præcis formuleret forretningsplan. Inden gider alligevel læse værker på 50-60 sider + bilag. Så prøv at få den inddampet, så den bare fylder omkring 20 sider.

Så skal du fokusere på de 10 overskrifter du lige har lavet til din præsentation, hvor de i forretningsplanen bare uddyber og forklarer. Samtidig kan du også her fremføre dokumentation for de udsagn du måtte komme med i præsentationen.

Så skal du vælge et enkelt og let forståeligt sprog. Pas på med ikke at blive inforstået, hvis du har en teknisk baggrund. Du vil jo gerne have ikke teknikere også kan forstå ideen med din virksomhed.

Og til sidst få nøgletal, og ikke mindst præcise og målbare forudsætninger koblet sammen med en veldefineret tidsplan og nogen klare milestones.

Den første sætning i økonomisk ledelse der skal læres er: cash flow før indtjening. Alt for mange iværksættere mister pusten fordi pengetanken løber tom, og det selvom det faktisk er en ganske sund og god virksomhed de er ved at løbe i gang. For at hjælpe med at holde cash flow positivt er der nogen karakteristika man skal holde øje med:

Hold investeringsniveauet så lavt som muligt i starten
Find områder med en kort salgscyklus. det vil sige med en høj genkøbsfrekvens
Giv korte kreditter til dine kunder, og opnå lange kreditter hos dine leverandører
Start med mund til mund markedsføring i det omfang det er muligt

Dit budget skal laves som et bottom-up budget. Alt for mange bygger afsætningsforventningen på markedsdata, og håber så på at kunne opnå en markedsandel af det totale marked. Sådan fungerer det bare ikke i virkeligheden. Find ud af hvad der skal til for at sælge een enhed til een kunde. Den ressourceindsats skal man så sætte ind for at sælge det ønskede antale enheder til det ønskede antal kunder. Det er hvad bottom-up betyder.

Så er det vigtigt at salgsarbejdet kommer i gang. Det kan godt være de første produkter ikke helt har den kvalitet de burde have, men sælg dem alligevel. Du opnår et hurtigt cash flow, og du får vigtigt feed back fra markedet. Omvendt risikerer du et lidt slidt image hvis produktet er for dårligt, og du ikke er i stand til at løse problemerne som de opstår. Men det gælder om at finde den kortest mulige vej til kunden

Og til sidst vil jeg sige 3 ord som gælder for alle iværksættere: EKSEKVER, EKSEKVER, EKSEKVER

Der er få opgaver der er mere spændende end at finde de helt rigtige medarbejdere, når man starter sin virksomhed, og det er samtidig een af de mest kritiske opgaver at få løst på den rigtige måde. Og opgaven starter i toppen. Alle poster bør besættes med de bedste medarbejdere man kan finde. Det gælder lederne, men det gælder også alle andre medarbejdere i organisationen. Og udover de helt fundamentale forudsætninger for at løse opgaven, så som uddannelse og erfaring, så skal man ved hver kandidat spørge sig selv:
1. Kan hun/han løse den opgave der er tiltænkt vedkommende
2. Forstår kandidaten hvad det er for en mission din nye virksomhed er ude på, og relaterer vedkommende sig positivt til missionen
3. Har kandidaten den styrke der skal til for at holde fast når det bliver svært, - for det gør det

Når teamet så er samlet, så er det dit ansvar at sørge for de bliver ombord. I princippet, skal hver dag afsluttes med en ny genansættelse, så du er sikker på de kommer tilbage næste dag. Med andre ord, så er det dit ansvar at sikre du har en spændende arbejdsplads, et godt team, og et sted medarbejderne synes om at være.

Husk at ansætte medarbejdere, der er mindst lige så dygtige som du selv er, og ikke omvendt. Det lyder ikke så svært, men tænk lige på, at det betyder man som leder bliver nødt til at indrømme at andre kan udføre en bestemt opgave bedre end man selv kan, og når man så er nået til den konklusion, så skal man have selvtillid nok til at ansætte dem.

Men een af de vigtigste faktorer er at finde medarbejdere der er inficeret af den samme bacille, der har den samme enthusiasme du selv har. At arbejde i en iværksættervirksomhed er ikke så let. Lønnen er ofte lavere end i tilsvarend ejobs i større virksomheder. Medarbejder goderne knap så rigelige, og der er altid den risiko, at iværksætteren løber tør for penge. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne tror på ideen, og at de er parate til at kæmpe for den.

At skaffe penge til at starte en ny virksomhed er ikke let. Og under den igangværende finanskrise er det nærmest umuligt. Alligevel lykkes det fra tid til anden for iværksættere at tiltrække den nødvendige kapital. Dette afsnit handler ikke så meget om finansiering via traditionelle finansieringskilder som f.eks. pengeinstitutter. Det omhandler heller ikke finansiering via innovationsmiljøer, offentlige tilskud o.l. Afsnittet handler udelukkende om hvorledes man som iværksætter tiltrækker venture kapital, og hvorledes man sikrer sig der findes den rette balance mellem den eksterne investor, og iværksætterens egne interesser.

Overskriften for de aktiviteter man sætter i gang bliver derfor, at hvis man skal kunne tiltrække ekstern kapital, så bliver man nødt til at vise, at man vil og kan bygge en forretning op. Og hvis du lykkes med at bygge din forretning op, så vil investorerne kæmpe om at få lov til at investere i din virksomhed. Der er altså meget "hønen og ægget" i det at bygge en succesfuld virksomhed op. Mange ting kan virke umulige, indtil nogen gør det. Det er i høj grad hvad iværksættere gør - at gennemføre det alle andre har fortalt dem ikke kan lade sig gøre.

Men lad mig komme med et par gode råd:

1. For det første, så skal man vælge sine investorer med omhu. Det er ikke nok bare at få penge ind i virksomheden. Ideelt set skal man sørge for at få "kloge" penge ind. Altså finde investorer der udover kapital, og så kan bidrage med tekniske kompetence, viden om salgskanaler, patentsøgninger, organisationsopbygning osv. På den måde får man ikke bare finansieret virksomhedens aktiviteter, man får også tilført vigtig viden, som man måske ikke ville få tilført på anden måde.
2. Så skal man sørge for at kunne dokumentere virksomhedens successer. Vis at de milestones man har opsat er nået, - indenfor tidsrammen, og indenfor de økonomiske målsætninger der var opstillet.
3. Dernæst skal man have en god præsentation (pitch). Hvorledes den laves er behandlet andet sted her på sitet.
4. Alle iværksættere løber ind i problemer på et tidspunkt. Problemer skal ikke skjules for investorerne. De skal derimod afdækkes så tidligt som muligt, og så skal iværksætteren vise man er i stand til at håndtere problemer professionelt og effektivt.
5. Erkend omfanget af opgavens størrelse, herunder konkurrence, teknologi, finansiering osv.
6. Lad være med at fortælle investorer historier de har hørt mange gange før, f.eks: "Vore budgetter er konservative, vi forventer store ordrer indenfor få måneder, totalmarkedet er så og så stort, nøglemedarbejdere vil også gerne være med i investeringen når hovedinvestoren er fundet, vi taler allerede med flere seriøse investorer,  konkurrenterne er ikke i stand til at svare igen når vi lancerer det nye produkt, patentet beskytter vores forretning, vi har first mover fordelen, vi har verdens bedste og mest erfarne team."
7. Lyt efter de spørgsmål der alene har til formål at provokere dig.
8. Udvælg en investor der har vist mere interesse end de fleste, og selvom svaret i første omgang er nej, så giv ikke op. Prøv om du kan finde ind til årsagen til afslaget, og undersøg om der er en mulighed for at komme årsagen imøde.
9. Kend din pris, og ikke bare prisen for din virksomhed. Mange investorer ved ikke mere om din forretning end du gør, men de afstår ikke fra at give dig gode råd. En investering er ikke lig med en god forretning. der er stadig mange gode ideer der aldrig bliver til noget selv med gode investorer. Tænk på Sterling Airways. Investoren er ikke svaret på alt, du skal selv vide hvorhen du vil, og hvordan.

De fleste iværksættere har prøvet at stå med et problem der skulle findes en løsning på. Og mange har prøvet om ikke løsningen kunne findes et sted udenfor virksomhedens egne fire vægge. Men de fleste har opgivet, fordi det var for svært at finde den rigtige løsning, eller fordi man fandt prisen for høj, eller man fandt samarbejdet for svært eller... Uanset hvad årsagen var, så har rigtig mange gode initiativer lidt havari, og er gået i sig selv igen, hvorefter iværksætteren valgte den "nemme" løsning, og løste problemet selv.

Jeg mener en helt fundamental egenskab ved en god iværksætter er evnen til - ikke at løse problemet selv - man at skabe forudsætningerne for at gode partnerskaber kan indgåes. Gode partnerskaber kan tilføre iværksætteren så mange nye og spændende aspekter til opbygningen af forretningen, at man ikke må falde i fælden og tro at alle de gode løsninger kun kan findes i virksomheden - tværtimod. Men der er en række forudsætninger for at gode partnerskaber kan indgåes, og disse regler skal man prøve at følge:
1. Det er vigtigt man søger partnerskaber med synergier. Det kan ikke nytte noget det kun er den ene part der kan opnå noget ved at indgå. Begge parter skal kunne se ideen, og begge parter skal kunne få noget ud af det.
2. Der skal være klare aftaler om hvem der leverer hvad, og i hvilken kvalitet, tid og sted. Een af de vigtige discipliner der skal udvikles hos virksomheder der vil indgå partneraftaler er evnen til at kunne skrive en kravsspecifikation. Formuleret på en sådan måde, at aftalegrundlaget er entydigt og forståeligt, og så skal man sikre sig partneren er indforstået med indholdet.
3. Der skal være forståelse i hele organisationen for at partneraftaler er en måde at arbejde på, og en metode der betyder man ikke kun skal se på hvad man leverer til hinanden internt i virksomheden, men også hvad man leverer til partnerne, så de hver især, er i stand til at løse deres del af opgaven.
4. Sørg for der er synlige projektledere (fyrtårne) der i begge organisationer har ansvaret for at den fælles opgave løses som aftalt.
5. Styrk de stærke områder i partnerskabet, og lad være med at lade partneren løse alle de dumme opgaver, eller dem man ikke selv har lyst til at beskæftige sig med.
6. Sørg for at aftalen er en win - win situation for alle, og at alle i organisationen kan se det.
7. Lav aftalen først, og lad juraen komme sidst. Med det mener jeg det er vigtigt parterne er enige om hvad det er for en opgave der skal løses. Hvordan aftalegrundlaget skal skrues sammen rent juridisk må man løse bagefter. Langt de fleste store og kompålicerede aftalegrundlag har i hovedtrækkene kunnet stå på en enkelt A4 side.
8. Sørg for at man allerede fra starten har defineret hvorledes man kommer ud af aftalen.

Hvem kender ikke logoet her. Æblet er på forholdsvis få år blevet synonym med et brugervenligt alternativ til en teknisk kompliceret PC verden. Samtidig ligger der i logoet og branded Apple et commitment om at være en lille smule bedre. Bedre design - der holder. Bedre funktionalitet - man kan stole på. Bedre integration - uden at skulle bøvle med manualer, hot line o.l. Bedre innovation - IPod, IPhone, IMac, ITunes for bare at nævne nogle få. Bedre logistik - varen leveres som lovet og til aftalt pris.

Alt sammen noget iværksætteren Steve Jobs har brugt årtier på systematisk at opbygge.

Bag et stærkt og godt brand ligger der altid en række initiativer, der hver især har til formål at styrke branded, og rigtigt sammensat, skaber man i en smitte, der som en steppebrand spreder sig over hele verden. Meget moderne markedsføring tager udgangspunkt i smittetanken, og via smittebærere som f.eks YouTube spredes budskabet på få dage, ja ofte på få timer.

Udgangspunktet er en række produktegenskaber, som man aldrig må glemme. Hvis du har noget der er lavet af guld, så er det nemmere at tiltrække opmærksomhed end hvis det ikke er tilfældet:

COOL. Produkter der opfattes som cool er smukke, de er hippe, og lysten til at eje dem smitter. Hvorfor var det først med lanceringen af IPod, at MP3 afspilleren blev COOL.

EFFEKTIV. Det kan ikke lade sig gøre at skabe et godt brand på produkter der ikke virker. Ingen ville nogensinde have hørt om Nintendo WII, hvis produktet ikke levede op til forventningerne, og leverede den spilleglæde og oplevelse, som kunderne forventede

DIFFERENTIERET. Hvis designet har nogen særlige egenskaber, og disse særlige egenskaber altid er en del af produktets identitet, så sikrer man sig at kunderne aldrig er i tvivl om hvad det er for et produkt de står overfor. Bare tænk på hvor effektivt Bang & Olufsen's design strategi har været for opbygningen af det brand

PROVOKERENDE. Tving kunderne til at tage stilling, og efterlad dem ikke i en tilstand af ligegyldighed. Det er bedre, at man sorterer 90 % af kundegrundlaget fra, ved at lavet et produkt der er så meget anderledes, bedre, dyrere, mindre osv. at de resterende 10 % absolut ikke kan leve uden.

OVERBEVISENDE. I al sin enkelhed betyder det bare, at man altid leverer en lille smule mere end kunderne forventer, til en pris der er en lille smule lavere end kunderne forventer. Heri ligger der to elementer, nemlig leverancen og forventningsafstemningen.

GLÆDEN VED BRUG. Det handler om at sørge for der ligger flere lag i produktet, og at man ved dagligt brug får lyst til, og mulighed for at dykke ned i de mange lag. Det skulle gerne være sådan, at man dagligt overraskes over nye muligheder, flere anvendelsesområder osv.

SUPPORT. Selv det bedste produkt, og den ypperste markedsføring fører ikke til langvarig succes, hvis supporten på produktet efterfølgende ikke kan leve op til kundens forventninger. Sørg for dine kunder ved hvem der laver servicen, og sørg for kunden kan få adgang til rigtige mennesker med billede, e-mail adresser og tlf numre, så man ikke efterlades med et indtryk af ligegyldighed når produktet bryder ned. Ingen undgår serviceproblemer. Det er måden man håndterer dem på der afgør kundens oplevelse - positiv eller negativ.

I USA siger man "Talk the Walk". Det betyder noget i retning af - at man gør det man siger man gør, og at man aldrig lover mere end man kan holde. Hvis det er en naturlig del af organisationens måde at agere på i det daglige, så er man et godt skridt på vejen i opbygningen af et godt brand.

Begrebet stammer fra indianerstammerne i USA, som via ritualer og bøn fik det til at regne. Alene fordi de gjorde det tit nok, så lykkedes det jo en gang imellem. Overført til iværksætteren, betyder det, at man ofte må prøve mange gange før det lykkes, og ofte lykkes det på en anden måde end man havde tænkt sig. Det produkt man har fået udviklet til en bestemt målgruppe, viser sig måske i virkeligheden at blive købt af en helt anden gruppe, og til et helt andet formål.

Derfor er det vigtigt, at få den første version på markedet, for at finde ud af hvor den virker. Tænk på frø der bliver sået, - ikke alle kommer op, og nogen dukker op helt andre steder end man havde tænkt det. Men der hvor de dukker op og bliver til korn, skaL man måske bare vælge at pleje dem, for så siden at kunne høste udbyttet.
Mao Tse-tung sagde: "Så mange frø. Se hvad der slår rødder og blomstrer, og plej så disse arealer".

For iværksætteren er det derfor vigtigt, at få prøvet sine produkter af, - på så mange som muligt, og i så forskellige brugssituationer som muligt, - og lær så af det:

* Forstå din målgruppe - spørg dem direkte
* Få kunderne til at udtale sig - helst positivt
* Test hos dine kunder
* Gør det let og sikkert at tage det første skridt - fjern barrierer
* Lær af afslaget

Muhammad Yunus, født 1940 i Chittagong, er en bangladeshisk bankier, økonom og grundlægger af Grameen Bank og mikrokreditkonceptet, som sammen med bankorganisationen blev tildelt Nobels fredspris 2006 for deres bestræbelser på at skaffe fattige et livsgrundlag via mikrolån. Disse lån bliver givet til iværksættere, som er for fattige til at kunne opnå lån via traditionelle långivere. Yunus selv har modtaget adskillige priser for det arbejde han udfører blandt fattige iværksættere, og han har udgivet bogen "Bank for de fattige".

Iværksætteren er en del af det omgivende samfund, og det er vigtigt, at huske, at man ikke kan skabe en succes på bekostning af dette samfund. Derfor er det vigtigt at huske på, at man ikke kan skabe en stærk og varig organisation, uden at fastholde høje etiske og moralske standarder for sig selv, og for medarbejderne.

De tre vigtigste regler er:

* Sørg for at gøre gavn med det produkt eller med den ydelse virksomheden leverer, og sørg for at flest muligt får gavn af det
* Gør det der er rigtigt, og gør det på en ordentlig måde
* Sørg for at give noget tilbage til samfundet, når man har opnået succes

"TWO roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth;         

Then took the other, as just as fair,
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted wear;
Though as for that the passing there
Had worn them really about the same,         

And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black.
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubted if I should ever come back.         

I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I—
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference"      

- Robert Frost 1920