Billedserier
Hent Adobe Flash player
REFERENCER
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Indledning


Hvad kan vi gøre for dig

Blandt andet via en intensiv indsats fra de danske væksthuse, er det lykkedes at få etableret et enstrenget erhvervsservicesystem i Danmark. Indgangen til erhvervsrådgivning er ofte gennem de lokale erhvervsråd, og allerede her er der indsigt i, og adgang til de mange tilbud for målgruppen af vækstpotentielle iværksættere, og virksomheder der ønsker at få hjælp til at videreudvikle deres virksomhed.

Næste trin, eller overbygningen om man vil, er den hjælp og kontante støtte man kan få i de danske væksthuse. Og her er der udviklet et bredt udbud af programmer der på hver deres måde kan bidrage til udviklingen i virksomheden. Væksthusene udvikler løbende nye tilbud i samarbejde med en række eksterne parter som f.eks. Vækstfonden.

Endelig er der til væksthusene tilknyttet en række eksterne rådgivere, som på hvert deres felt kan tilføre netop den specialviden der er behov for i de enkelte tilfælde. Disse ordninger er særlig vigtige, da langt hovedparten af iværksættere og mindre/mellemstore virksomheder har ingen eller meget få erfaringer med køb af specialiseret rådgivning. I flere væksthuse er der endda særlige programmer der bidrager til at få sat skub i tilførslen af ekstern viden via en privat rådgiver.

Og det er her jeg kommer ind i billedet.

Mit produktsortiment

På baggrund af min årelange erfaring med iværksætter virksomheder, så har jeg tilegnet mig en ganske særlig viden om nogen af de meget vigtige elementer der skal til for at få fortalt omverdenen hvad vi kan, og hvorfor.

PRÆSENTATIONEN (PITCH) er det første produkt vi skal se på. Jeg beskriver senere hvordan indhold og disposition skal være, men vil her blot gøre opmærksom på, at det måske er virksomhedens første og vigtigste værktøj i kampen om investorernes gunst. Og det er ikke altid nemt at komme ind til kernen i det produkt eller den ide man har gået og arbejdet med. Det man selv tror er vigtigt, har måske ingen betydning for investor, og omvendt er der måske elementer man selv tager for givet, men som investor meget gerne vil have uddybet. Jeg deltager som sparringspartner i udviklingen af præsentationen, og hjælper med at få prioriteterne lavet rigtigt. Jeg deltager også gerne som det "uvildige øre", der kan hjælpe iværksætteren med at få luset de værste fejl ud af sin præsentation, - uanset om det er form eller indhold vi taler om.

FORRETNINGSPLANEN er det andet produkt jeg arbejder med. Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke skriver forretningsplanen. Det mener jeg iværksætter selv bør gøre, men jeg kan hjælpe med at sikre alle væsentlige punkter bliver belyst, at den sproglige tone er på plads, at der prioriteres rigtigt omkring form og indhold, og at ingen væsentlige informationer mangler. det er en stor opgave at skrive en forretningsplan, og det er en lang proces, men ofte vil man erfare, at det er processen med at afkorte og præcisere der er den svære del, og den der ofte volder vanskeligheder.

Det tredie produkt jeg arbejder med er KAPITAL COACH. Altså hjælp til at finde den rigtige finansiering til netop dit projekt. Det er i dag et meget vanskeligt felt at arbejde i, men ofte lykkes det alligevel. Overskriften for mit arbejde her er at finde nøglen til de "kloge penge". De fleste iværksættere har den opfattelse, at bare man finder noget kapital til at komme i gang for, så er det såmænd lige meget hvor den kommer fra. Jeg deler ikke helt den opfattelse. For det første er kapital fra en investor jo lige med at invitere en fremmed indenfor i sin virksomhed. derfor skal man vide, om man kan finde ud af at drive forretning sammen med investoren. Det er også vigtigt man har fælles interesser omkring projektet, og sidst men ikke mindst, at man har fået afstemt sine forventninger til hinanden. Alt det kan jeg hjælpe med.

Netværk

Et samarbejde med min virksomhed er også et samarbejde med to væsentlige aktører i markedet. For det første har vi et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland der som erhvervsdrivende fond tilbyder sparring til iværksættere og virksomheder med ambitioner i hele regionen. For det andet er vi som medlem af Connect Denmark med til at styrke innovation, iværksætteri og vækst i dansk erhvervsliv.
elbaek.nu  |  Enghaven 49  |  7500 Holstebro  |  +45 40370677  |  post@lars-elbaek.dk