|
|
|
Bestyrelsen kan opfattes som en formalitet, men med den rette vilje, kan rekruttering af de rigtige bestyrelsesmedlemmer føre til en styrkelse af virksomhedens ledelse, og dermed blive til et væsentligt aktiv for virksomheden.
Bestyrelsen har ansvaret for selskabets overordnede ledelse. Den skal sikre en tilstrækkelig og nødvendig daglig ledelse af virksomheden, og den skal via rapportering sikre de fornødne kontrolfunktioner omkring virksomhedens aktiviteter.
En bestyrelse har grundlæggende 3 opgaver:
1. Overordnet ledelse, herunder ansvar for udvikling og strategi, og dermed fungere som strategisk sparringspartner for den daglige ledelse.
2. Ledelsessikring. Det betyder overordnet set at hyre og fyre direktionen, så den til enhver tid er i stand til at løse de daglige udfordringer virksomheden står overfor.
3. Kontrol af økonomi, forretningsgange, interne regler, revision osv.
|
|
Ejerlederen er et naturligt medlem af virksomhedens bestyrelse, men det er ikke foreneligt med aktieselskabsloven, at bestyrelsesformanden og virksomhedens direktør er den samme person.
Hvis ejerkredsen tæller flere personer, bør disse også være repræsenteret i bestyrelsen for herigennem at kunne varetage egne kapitalinteresser, og samtidig sikre information om og indflydelse på væsentlige beslutninger.
Aktieselskabsloven stiller krav om mindst 3 bestyrelsesmedlemmer, og mindst 2 medlemmer skal findes udenfor direktionen. En væsentlig fordel ved at optage eksterne bestyrelsesmedlemmer er, at de kan se på virksomheden udefra. De eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges udfra et ønske om og fokus på at styrke den daglige ledelse af virksomheden med særlige kompetenceområder. det kan være i form af brancheerfaring, netværksdannelse, finansielle erfaringer eller særlige erfaringer omkring exit og/eller generationsskifte.
|
|
Bestyrelsesformanden spiller en nøglerolle for at bestyrelsen er velfungerende.
Bestyrelser skal også ledes, og her spiller bestyrelsesformanden en særlig vigtig rolle i bestyrelsens arbejde, idet han har ansvar for indkaldelse og ledelse af møder samt opfølgning mellem møderne på, at de aftalte beslutninger udføres.
Mødehyppigheden må varieres med selskabets behov. Som udgangspunkt er 4-6 møder normalt, men hyppigere møder er naturlige hvis selskabet står i en usædvanlig situation der kræver øget indsats og fokus.
Bestyrelsen har ansvar for, at der udarbejdes en grundig og gennemtænkt forretningsorden.
|
|
Ejerne er den vigtigste ressource i mindre og mellemstore virksomheder. Derfor er det vigtigt at værne om ejerskabet og ejernes interesser, planlægge generationsskifte, sikre et rigtigt match mellem ejerskab og virksomhed samt opnå et afkast, der modsvarer risiko og indsats.
|
|
Bestyrelseshonoraret bør afspejle det enkelte medlems bidrag til virksomheden, herunder det ansvar man påtager sig og arbejdets omfang. Der er forskellige holdninger til niveauet, men erfaringstal viser at et niveau på 30-50.000 DKK om året og det dobbelte til formanden er meget normalt.
I en bestyrelse med 3-4 menige medlemmer og en formand svarer det samlede vederlag til lønnen for en faglært arbejder.
|
|
Bestyrelsen bør som led i risikostyringen vurdere kvalitet og pålidelighed af virksomhedens forretningsgange og drøfte effektiviteten heraf med virksomhedens revisor. Revisor rapporterer om effektiviteten af regnskabssystemet i revisionsprotokollen, herunder om risikoen for besvigelser.
Bestyrelsen bør tegne en bestyrelsesansvarsforsikring.
|
|
Selskabets revisor vælges formelt på generalforsamlingen. Bestyrelsen bør spille en central rolle ved valg af revisor og ved forhandling af vilkår i forbindelse med revisors arbejde, herunder honorar. Revisors arbejde indeholder elementer af kontrol med direktionen, og derfor bør bestyrelsen indtage rollen som aftalepartner med revisor. Bestyrelsen bør endvidere vurdere forholdet mellem direktion og revisor i løbet af revisors funktionsperiode.
|
|
God selskabsledelse handler om indhold, ikke formalia. Nogle virksomheder har en bestyrelse af formelle grunde, og her er effekten på god selskabsledelse stort set lig nul. Andre virksomheder har en aktiv og engageret bestyrelse, der støtter ejerlederen og den øvrige daglige ledelse i de vigtige beslutninger om udvikling af virksomheden, og som samtidig tilfører troværdighed til virksomheden over for samarbejdspartnere.
Ejerlederen skal afklare med sig selv, hvilke ønsker han har til selskabsledelse af sin egen virksomhed.
Ejerlederen skal være parat til en bestyrelse. Han skal altså gøre sig klart, hvilke konkrete opgaver han ønsker en ledelsesmæssig bearbejdning af.
Det kan f.eks være:
- Virksomhedens idegrundlag, strategi, mission, målsætning, handlingsplaner
- Kunder, salg, markedsføring
- Konkurrentforhold, konkurrenceevne
- Produkter, produktudvikling, kvalitetsstyring
- Organisation, ledelse, medarbejder, kompetenceudvikling, motivation, aflønning
- Ejerforhold, generationsskifte, ejerskifte
- Økonomi, investering, finansiering, risikostyring, opfølgning og rapportering
Uanset opgavernes specifikke karakter, så kræver det en indsats at få en velfungerende bestyrelse, der kan give den nødvendige støtte og sparring til ejerlederen.
Det er vigtigt at finde de rigtige personer til bestyrelsen, og derfor bør der foretages en meget bred søgning efter egnede kandidater. Der må være samme grundighed i valget af nye bestyrelsesmedlemmer som i ansættelse af ledende medarbejdere.
|
|
|
|
